Boganmeldelse – Sjælehenteren

Titel: Sjælehenteren – Fortællinger fra døden #1

Forfatter: K.L. Berger

Forlag: DreamLitt

Bedømmelse:

Fra første øjekast vidste jeg at jeg bare måtte læse denne bog. Den skriger bare
F A N T A S Y
Og det er bare min ultimative yndlingsgenre.
Så derfor gik jeg gladeligt i gang med bogen og knap nogle timer senere var jeg færdig… Den er ganske vidst heller ikke særlig lang, omkring en 250 sider, og hvor ville jeg ønske at den var længere – for det er da en for fed historie forfatter Katja har gang i.

Seksten-årige Raven er død. Den første “person” hun møder i efterlivet er selveste Døden. Han vil have hende til at arbejde for sig som sjælehenter (jobbeskrivelsen ligger lidt i titlen), men det viser sig at jobbet med at guide sjæle til det rette efterliv ikke er helt ufarligt – tværtimod. For det ser ud til at Dommedag er på vej, og Raven må gøre alt hvad hun kan for at stoppe undergangen, heriblandt alliere sig med både himmel og helvede.
Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

Puha, sikke noget. Og det er her at jeg havde ønsket en lidt længere bog, for der er SÅ meget godt i denne historie at den sagtens kunne have trukket en ekstra 100 sider. Men ak. Så må jeg bare trille tommelfingre og vente på at 2’eren ankommer til efteråret.

Selve starten på historien er virkelig interessant. Vi møder Raven da hun lige er død, men vi ved ikke helt hvordan og den historie bliver sat sammen af brudstykker gennem bogen og er spændende nok i sig selv. Parallelt til dette er så hovedhistorien. Raven møder Døden og må jeg lige sige at jeg elsker den måde Katja har valgt at vinkle den karakter – med god humor og en brilliant tøjstil.
Raven går i træning som sjælehenter, men så begynder der at ske ting og sager, og ikke alle er lige gode. Vi begynder at se at der er mere til Ravens fortid og slægt som har betydning for historien end vi lige anede i begyndelsen og at det ikke helt er en tilfældighed at Døden netop valgte Raven.

På “de få” (undskyld, jeg er bare vant til længere bøger), men gode sider formår Katja at skabe et syn på efterlivet, som ikke skelner mellem religion og kulturer. For når du er død, ja, så er du død. Slut prut finale. Med mindre du bliver hevet til side og spurgt om du vil have et evigt job som sjælehenter.

Katja skriver i et godt og flydende sprog, der er letlæseligt og man flyver simpelthen gennem siderne og man sidder tilbage med en følelse af at bogen godt lige kunne være lidt længere… okay jeg skal nok stoppe med det nu.

Alt i alt er Sjælehenteren en frisk, ny fortælling om himmel og helvede (bogstaveligtalt) og det, der er fanget midt i mellem.

Vil jeg anbefale bogen?
Ja!
Til hvem?
Til dem som elsker en god fantasy bog og som tør se døden i øjnene.